Læge i Aalborg
Uklassificeret reservelæge i Plastikkirurgi søges til ansættelse ved Plastik- og Mammakirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
En uklassificeret stilling som reservelæge på Plastikkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse per 01.05.2025 og et år frem.
Plastikkirurgisk Afdeling er eneste specialafdeling i Region Nord og fungerer som Regionsafdeling for Nordjylland. Vi behandler en bred vifte af plastikkirurgiske tilstande. En stor del af patienterne behandles for modermærkekræft eller hudkræft. Du vil få en selvstændig funktion på vores ambulante operationsstue, naturligvis under supervision således, at du hurtigt opnår basale kirurgiske kompetencer. Du vil også komme til at assistere til vores større indgreb i fuld bedøvelse, det drejer sig hovedsageligt om operation for modermærkekræft, hudreduktion efter stort vægttab, ”top”-kirurgi af transkønnede og brystrekonstruktioner. Du kommer også til at indgå i vores vagtlag.
Vi modtager årligt over 5000 nye henvisninger, heraf er mere end halvdelen cancerpatienter. Afdelingen bemandes i øjeblikket af fire overlæger, tre læger i HU forløb og tre læger i I-stillinger.
Afdelingen har tætte samarbejdsrelationer med patologi, onkologi, nuklearmedicin og mammakirurgi.
Den daglige virksomhed er baseret på to operationslejer i generel anæstesi, samt to lejer til mindre kirurgi i lokal anæstesi. Vi har udefunktion i Hobro to...